23948sdkhjf

Coop-kaos skyldtes internt nedbrud: - Godt det ikke skete klokken 16

I går blev Coops butikker over hele landet ramt af lange køer, da ekspeditionen tog enormt lang tid.

Problemet skyldtes en fejl i Coops interne systemer, der endte med at lukke ned.

I praksis medførte det, at ekspeditionstiden blev længere. Det fortæller kommunikationschef hos Coop, Lars Aarup, til RetailNews.

- Når du slår varerne ind og skal tage betaling, så var der en svartid på et eller to minutter, og det gjorde det i praksis meget svært at anvende, siger han.

Og det gjorde ingen forskel, hvis man ville betale med kontanter i stedet for bealingskort. For den langsomme svartid medførte ligeledes, at der gik længe før kassen kunne åbne, ligesom kædens Scan og Betal også var ramt.

Det var altså det, der var problemet og det, der skabte lange køer landet over.

Lars Aarup oplyser, at der også var enkelte butikker i landet, der valgte at lukke helt i den periode, det varede. Det stod på fra ved 10-tiden og 2-3 timer frem.

Kender ikke årsagen

Hvad der ligger til grund for nedbruddet ved Lars Aarup ikke. Men han forklarer, at det ikke er noget udefrakommende, ligesom der "ikke er noget, der tyder på", at det har noget at gøre med den seneste fase af implementeringen af det nye IT-system, Coop One.

Hos Coop er man selvsagt ikke glad for de problemer, det medførte. Primært fordi det var træls for kunderne, der enten måtte vente i kø i lang tid eller gå forgæves.

Lars Aarup siger, at de ikke kan gøre op, hvor meget omsætning, der er gået tabt i den periode, hvor kædens mere end 1000 butikker var sat halvt ud af spil. Men han er glad for, at det skete om formiddagen.

- Det er heldigt, at det ikke skete klokken 16. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147